





Blomme's Place ligger i Snogebæk, som er en by tæt på havet ved Bornholms sydkyst. Fra Blomme’s Place kan afstanden tilbagelægges på 8 minutter i badesandaler.
Hotel Blomme’s Place
Ellegade 9, Snogebæk
3730 Nexø
Snogebæk er det sted på Sydbornholm, som er allermest idyllisk om sommeren. Byen har en fantastisk beliggenhed for strandgæster - mellem to af Bornholms mest berømte sandstrande, Balka og Dueodde Strand.
Snogebæk har også sin egen strand, så du er altid tæt på en dukkert og har reelt blot et ”luksusproblem”, når du skal vælge, hvor du vil bade.
Snogebæk har bevaret sin oprindelige charme som fiskerleje og har gennem årene udviklet sig til et rigtigt lille levested med flere gode restauranter, caféer og street food ved havnen. Det er også i Snogebæk, du finder det legendariske Sørens Værtshus.
I Snogebæk bliver der produceret fremragende chokolade og økologisk is. Langs hovedgaden omkring havnen finder du små butikker med bornholmsk brugskunst i glas og keramik.
En god is på en solskinsdag, strandliv og kun 6 km til Nexø. Det er det, der gør Snogebæk til et populært udflugtsmål såvel for feriegæster som den lokale bornholmske befolkning.
Blomme's Place - part of Places Bornholm