BOOK DIT OPHOLD PÅ BLOMMES PLACE

    Søg på et bestemt objektnummer

    Fri- og hjerterum

    Mere end bare overnatning

    Et godt hotel er mere end bare en god seng at sove i. Blomme’s Place har hyggelige fællesområder, hvor du altid kan finde et stille hjørne eller et sted at møde dine med-gæster. 

    Lounge & restaurant

    Velkommen i vores lounge, hvor du kan hænge ud, slappe af, læse en bog eller måske nyde en kop gratis kaffe eller te. Det er også her, man som gæst checker ind og ud på hotellet.

    Restauranten er åben for ophold dagen igennem. Restauranten rummer foruden morgenmadsservering også vores Honesty Bar og Café, og danner også rammen for dagens 5-møde. 

    Orangeri

    Orangeriet er - særligt i sommerhalvåret - en oase. Nyd en stille pause i det grønne rum eller tag morgenmaden med derud. 

    Terrasse, gårdhave og Green Retreat

    Der er fine alternativer til vores orangeri og flere gode steder at hygge sig udenfor på Blomme’s Place. På terrassen og omkring bålpladsen leves livet. På varme dage er det også her vi holder 5-møde.
    Har du brug for et roligt hjørne af Blomme’s Place, kan du fortrække til Green Retreat, hvor vi har indrettet et grønt opholdssted til afslapning, stilhed og fordybelse. 
    Gårdhaven er endnu et dejligt sted på Blomme’s Place. Her er læ og hyggelig sydlandsk stemning. På varme dage også et skønt sted at indtage sin morgenmad.

    Parkeringsplads

    Bilen er der naturligvis også plads til på Blomme’s Place. Vi har egen parkeringsplads med ladestander til el-bil. Parkering kræver hverken forudbestilling eller betaling. 

    Plads til aktive gæster

    Hos Blomme’s Place har vi også plads til dit udstyr. Så hvis du selv medbringer cykler,  havkajakker eller surfbrædder, har vi også plads til det. Det er altså ikke nødvendigt at have hverken cykler eller udstyr med på værelserne, hvilket vi derfor beder dig undlade.
    Husk at medbringe kædelås.

    Cykelleje

    Bornholm tager sig godt ud fra en cykelsadel. Hvis du mangler en cykel, kan du leje gode, nye cykler på hotellet. Du henvender dig blot i receptionen.  Du skal dog selv sørge for cykelhjelm. 

    Cykelværksted

    Vi har gjort plads til reparation af cykler, herunder ophængning og lappegrej. Der er trykluft, hvis dækkene mangler lidt luft. Mangler du en reservedel eller et stykke specialværktøj, hjælper vi gerne med kontakten til vores dygtige lokale cykelsmed.

    Vaskeplads

    På vaskepladsen er der mulighed for at skylle cykel, våddragt eller lign., så tingene er klar til brug næste dag.

    Tørrerum

    Blev du fanget i en byge eller en bølge på stranden? Så er der mulighed for at tørre tøjet i vores tørrerum. Foruden tørretumbler er her også en vaskemaskine, så du kan få rent og tørt tøj igen.

     

    Let’s meet at 5 o’clock at Blomme's.