Pakkerejser
Er der noget bedre end ferie?
Ikke hvis du spørger os ;) Vi har sammensat et par gode pakkerejser med ophold på Blomme's Place. Klik på pakkerne og læs mere nedenfor.
Aktivt ferieliv
Du har sikkert hørt, at der er dejligt på Bornholm, men ved du også, at der er en masse at opleve rundt omkring på Bornholm i hele feriesæsonen?
Mange oplevelser kan købes med rabat sammen med dit ophold på Blomme’s Place.
Blomme's anbefaler
Lad os starte med at fremhæve cykel- og vandreferie. Bornholm har en uovertuffen natur, som ikke findes bedre i Danmark.
Havet, klipperne og Nordeuropas bedste sandstrande; Bornholmsk ø-ferie kan også inkludere surfing, klippeklatring, havkajak og yoga. Bornholm har desuden 4 golfbaner.
Der er mulighed for masser af gode madoplevelser over hele øen.
Tag på sejltur langs kysterne og en udflugt til Christiansø, Danmarks østligste punkt.
Din helt unikke ferie
På Blomme's Place kan vi skræddersy din helt unikke feriepakke med oplevelser, rejse og ophold. Så hvad kunne du tænke dig? Ring eller skriv, så sammensætter vi præcis den bornholmerferie, du altid har drømt om :)
Blomme's Place - part of Places Bornholm
Aktiv ø-ferie på Bornholm
Kilometerlange sandstrande med det fineste kridhvide sand, barske og smukke klippevægge og -grotter, der danner forsvar mod havet. Naturskov, overdrev og enge. Moser, damme og søer. På Bornholm er der naturskønne omgivelser med en diversitet, der er så unik, at du ikke finder mage andet sted i Danmark, og solskinsøen i østersøen er derfor et oplagt valg, hvis du ønsker at holde en aktiv ø-ferie.
Bornholm er virkelig en oplagt destination for din næste ø-ferie, hvis du ønsker en aktiv cykelferie eller vandreferie eller bare gerne vil krydre din ferieminder med spændende outdoor-aktiviteter og motion. Bornholm er nemlig den del af Danmark, der giver dig de bedste muligheder for outdoor oplevelser, det har Danmarks Idrætsforbund slået fast i en rapport, der afdækker idrætsmulighederne i den danske natur. Bornholm tilbyder således et bredt spektrum af aktive outdoor-oplevelser, ligesom det på øen er muligt at dyrke udendørssportsaktiviteter, det ikke er muligt at dyrke andre steder i landet.
På Bornholm kan du prøve kræfter med actionprægede naturaktiviteter som eksempelvis klatring, rappelling, mountainbiking og dykning, ligesom øen også er et oplagt feriemål, hvis du ønsker at vandre eller cykle gennem øens særprægede og unikke natur.
Fede outdoor-oplevelser i vente
Har du besluttet dig for at tage på ø-ferie på Bornholm, er mulighederne for aktive outdoor-oplevelser inden for rækkevidde, og du finder nemt nogle aktiviteter, der falder i din smag. Har du mod på at prøve kræfter med klatring på granit, finder du langs kysten på det nordlige Bornholm mere end 400 traditionelt sikrede klatreruter, der giver dig mulighed for at opleve øens særprægede natur på en ny og anderledes måde.
Hvis du elsker vand, er Bornholm mulighedernes land, her kan du nemlig både surfe, windsurfe, kitesurfe, stand up paddle og dykke, ligesom en smuk og oplevelsesmættet tur i havkajak også kan blive til et skønt og varigt ferieminde.
Med over 230 kilometer cykelstier, der snor sig rundt i alle afkroge af Bornholm, udgør Østersøens perle også en oplagt feriedestination, hvis du ønsker at sætte tempoet ned, og virkelig opleve øens mangefacetterede natur på en cykel, ligesom de mange etablerede vandreruter gennem skov, strand og klipper, på gamle redningsstier og gennem sprækkedale vil give dig naturoplevelser for livet. Du kan også prøver kræfter med etapeløbet “Etape Bornholm”, som er en årligt tilbagevendende begivenhed, der strækker sig over fem dage, og lader dig opleve øen forskelligartede landskaber på en anderledes måde. Lad “Etape Bornholm” danne rammen for en aktiv ferie, og få den ultimative løbeoplevelse med hjem i bagagen.
Sæt tempoet ned med yoga eller golf
Bornholm kan mere end at give dig actionprægede outdoor aktiviteter på din ferie. Har du et ønske om at sætte tempoet ned i smukt selskab med den bornholmske natur, har du eksempelvis mulighed for at dyrke yoga i din ferie. Der er nemlig noget særligt ved Bornholm - en tilstedeværelse af naturens kræfter og en rodfæstethed, der forener sig smukt med yogaens filosofi om tilstedeværelse i krop og sind. Der findes flere forskellige yogastudier rundt omkring på øen, ligesom der også udbydes flere forskellige events på øen, der alle står i yogaens tegn.
Er du mere typen, der elsker at gå 18 huller - ja så er Bornholm også en oplagt destination til din næste aktive ferie. På Bornholm findes der flere forskellige golfklubber, og en golfferie på Bornholm forener sig smukt med sightseeing i de hyggelige bornholmske byer og besøg på øens mange forskellige seværdigheder og attraktioner.
Bornholm kan det hele. Her kan du sætte tempoet ned og nyde stilheden eller skrue op for kadencen med mere actionprægede outdoor-aktiviteter. Bornholm er den perfekte destination til din næste aktive ø-ferie.